Alban Michel, der har lavet denne vin, har opkaldt den efter et tegneseriemagasin fra 1970'erne, som han læste i, da han var en lille dreng. Det hed Pif Gadget og indeholdt en masse humor, men også så seriøse ting som Corto Maltese.



Tilmed havde det en dansk pendant, der bare hed Pif



Nå, men det, som Alban har overladt til vores fantasi, er oprindelsen til formuleringen X not dead. Ja, jeg er sikker på, det er en fortielse, og at han selv udmærket er klar over historien, for han ligner lidt en gammel punker, og han har tilmed skrevet a'et som et anarkist-A. Formuleringen stammer fra punk-gruppen Exploited, der i 1981 udgav albummet Punks Not Dead, og det var også titlen på den første skæring. I dare you to try

1:22 varer det, og det var ikke ualmindeligt med så korte numre.

Gruppen og dens musik var temmelig udbredt blandt punkere på dette tidspunkt. Man kunne ikke gå til en koncert, uden der var nogle skinheads eller fyre med hanekam, som stod og råbte "Exploited Barmy Army!!!". Det var titlen på et andet af deres numre.

Og selvfølgelig stod jeg også engang midt i firserne i kø foran Huset i Århus, da de skulle spille netop dér. Desværre annoncerede personalet på et tidspunkt, at koncerten måtte aflyses, fordi gruppen var blevet snuppet i tolden med substanser i bagagen. Så jeg fik dem aldrig hørt live.




Det må nok lige tilføjes, at det var lidt sørgeligt allerede i 1981 at have brug for at cementere punkernes eksistens. Det kunne jo tyde på, at noget var ved at forsvinde, allerede før det rigtigt var kommet i gang. Men det er en anden snak...

Det er det nostalgiske derimod ikke. For ud over vinens navn er også domænets navn påvirket af nostalgi. Les sabots d'Hélène stammer fra en sang med den franske og især sydfranske folkesanger Georges Brassens:

Les sabots d'Hélène - Georges Brassens

Han har en særlig plads i Albans hjerte, blandt andet på grund af Brassens' lidt oprørske/venstredrejede synspunkter. Men det er ikke derfor, han bringer nostalgien frem hos mig. Det skyldes derimod en speciel oplevelse, jeg havde i 1989.

Jeg havde taget sommerarbejde som laborant for at lave fostervandsprøver på blodbanken i den nordfranske by Nancy. En af lægerne inviterede mig og en anden besøgende på besøg hos sin familie i Alsace. Vi sad altså i bilen på vej til Ingolsheim. Den kvindelige læge kørte, og jeg sad ved siden af. På bagsædet sad hendes mor sammen med den unge kvindelige praktikant fra La Réunion.

Så siger lægen: Kan du ikke finde et kassettebånd i handskerummet, så vi kan høre noget musik. Jojo, og jeg sætter Georges Brassens i kassetteafspilleren. Efter et stykke tid kommer nummeret Fernande. Og lægen nynner lystigt med på sangen. Så er det jeg lytter efter teksten. Her er en oversættelse af omkvædet (sic!):

Når jeg tænker på Fernande

får jeg rejsning, får jeg rejsning

Når jeg tænker på Félicie får jeg også rejsning

Når jeg tænker på Léonore

Min Gud, så har jeg stadig rejsning

Men når jeg tænker på Lulu

Så har jeg ikke rejsning mere

Rejsning, farmand, det kan ikke kommanderes

Alle bilens passagerer virkede helt rolige og normale, og det lykkedes mig skam da også at bevare fatningen, men jeg tænkte på det bestemteste mit. Franskmænd...???!

På nuværende tidspunkt er det nok svært at få et ord indført om vin. Men jeg kan kun sige, at vinen passer helt perfekt til Brassens og en aften med sjov og ballade. Men hvis det ikke skal ende som med Lulu, så pas dog på med at tylle for meget, selvom det er svært...